En ny politisk aftale forbyder ikke isolation af indsatte i over 14 dage, selvom Danmarks brug kan have sundhedsskadelige konsekvenser og strider imod anbefalinger fra FN. Fængselsforbundet ser dog ikke noget alternativ.
Af Alma Kjær Agergaard og Mathilde Lindberg Faurby
“Nogle bliver ramt af så destruktive tanker og så stor håbløshed, at de ikke vil leve mere.”
Ifølge psykolog og kriminolog Ida Koch er det nogle af de konsekvenser, som kan ramme indsatte i fængsler, når de straffes med isolation. Brugen af langvarig isolation i de danske fængsler steg med 9.528 procent fra 2015 til 2018, da daværende justitsminister Søren Pape Poulsen skærpede reglerne og gjorde det til et krav at komme i såkaldt strafcelle, hvis man for eksempel havde røget cigaretter på sin celle eller foretaget et forbudt telefonopkald.
Stigningen i Danmarks brug af strafcelle fik FN’s og Europarådets torturkomitéer til at rette kritik mod særligt brugen af strafcelle i over 14 dage. Nu skal en politisk aftale indgået i 2021 om kriminalforsorgens fremtidige økonomi ændre reglerne for brugen af isolation under afsoning i fængslerne. De danske fængselsbetjente får nu igen mulighed for selv at vurdere, hvornår en indsat skal i strafcelle. Et skøn de også havde før 2016, hvor reglerne om strafcelle blev ændret. Aftalen afskaffer dog ikke muligheden for i særlige tilfælde at bruge strafcelle i over 14 dage, hvilket møder kritik fra organisationen Dignity, der arbejder for at bekæmpe tortur. Lægefaglig chef Marie Brasholt udtaler:
“De meget lange strafcelleanbringelser bør ophøre, fordi vi ved, at de kan være skadelige. Jeg mener, at hvis man overhovedet skal bruge strafcelle, så skal man bruge det, så det falder indenfor de internationale grænser om varighed.”
Her henviser Marie Brasholt til FN’s Mandelaregler, som anbefaler, at man begrænser brugen af strafcelle mest muligt og helt forbyder det i over 14 dage.
Ifølge psykolog og kriminolog Ida Koch skal man tage FN’s anbefalinger alvorligt:
“Jo længere tid man sidder isoleret, jo større risiko er der for, at man pådrages akutte og kroniske skader.”
Ida Koch påpeger dog, at man lige så vel kan tage skade af at sidde isoleret i under 14 dage, da vi alle bærer rundt på sårbarheder, som kan blusse op under isolation. Hun forklarer, at konsekvenserne ved at sidde isoleret i en strafcelle kan vise sig fysisk i form af kvalme, svimmelhed og søvnforstyrrelser. Kognitivt kan det vise sig ved, at man får svært ved at huske, koncentrere sig og tale med andre mennesker. Hun uddyber, at:
“De følelsesmæssige konsekvenser kan grænse fra melankoli, depressive tilstande og uro til angst og psykotisk angst. Ved de længerevarende isolationer ser man ofte hallucinationer, vrangforestillinger og følelsen af at blive overvåget.”
En nødvendig straf
Til trods for de store konsekvenser ved brugen af strafcelle under afsoning, ser fængselsbetjentene ikke nogen anden udvej end at bruge det. Det fortæller formand for Fængselsforbundet, fængselsbetjentenes fagforening, Bo Yde:
”Når røvere, mordere, voldtægtsforbrydere og andet godtfolk bliver lukket sammen på et ganske lille område, så er der nødt til at være noget justits, for ellers ender det simpelthen i ragnarok.”
Bo Yde forklarer, at det er nødvendigt med en straf i fængslet, der kan sikre fængselsbetjente og indsatte i hverdagen, hvis en enkelt bryder reglerne:
“Jeg mener ikke, at de basale menneskerettigheder betyder, at du har lov til at slå mine kollegaer oven i hovedet med en dåse tun i en strømpe,” udtrykker Bo Yde om et konkret eksempel fra fængselsbetjentenes hverdag.
Ida Koch mener dog ikke, at løsningen på vold blandt de indsatte bør være isolation i strafcelle:
“Det er klart, at man ikke skal kaste tundåser i hovedet på personalet, men mange af dem har det rigtig dårligt, og jeg vil gerne se beviserne for, at isolation får fangerne til at opføre sig bedre. ”
Bo Yde anerkender, at isolation ikke har en effekt på alle indsatte:
“På nogle har det en form for effekt, på andre har det ikke. Men bandemedlemmet, der har fået otte år, har intet at miste. Vi kan ikke tage noget fra ham, der betyder noget. Ham er vi nødt til at isolere, for ellers slår han de andre oven i hovedet,” forklarer formanden for Fængselsforbundet.
Ida Koch uddyber dog, at isolation kan have så langvarige konsekvenser, at indsatte, der har været meget isoleret, kan have svært ved at blive en del af samfundet, når de kommer ud af fængslet. Den vurdering deler lægefaglig chef hos Dignity Marie Brasholt:
“Når de kommer ud af isolation, kan de finde på at trække sig fra andre, måske fordi det er voldsomt at gå fra ikke at omgås nogen til at omgås flere.“
Et skridt i den rigtige retning?
Vi har fået aktindsigt i kriminalforsorgens nyeste tal om brugen af strafcelle i de danske fængsler, som viser, at strafcelle er blevet anvendt 3387 gange fra januar til oktober 2022. Heraf var 478 anbringelser i 15 dage eller derover. Tallene er trukket ud manuelt, hvormed der tages forbehold for eventuelle registreringsfejl.
De danske tal er på ingen måde tilfredsstillende. Det mener den norske sociolog Marte Rua. Hun er kontaktperson og medstifter af Skandinavisk Isolasjonsnettverk, der arbejder for at nedbringe brugen af isolation i Skandinavien. Ifølge Rua bør man nedbringe brugen af isolation til det absolutte minimum:
“De danske tal er på ingen måde det absolutte minimum. Brugen af strafcelle i Danmark er usandsynlig høj og unødvendig.”
Med den politiske aftale for kriminalforsorgen tager Danmark dog et skridt i den rigtige retning. Det mener Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Han har tidligere kritiseret den store brug af strafcelle i Danmark, men han tror, at den nye aftale fremover vil nedbringe de høje tal fra 2022, når den formentlig træder i kraft med den nye regering. Han er positiv overfor aftalens krav om, at fængslerne kun i særlige tilfælde må bruge strafcelle i over 14 dage:
“Det er et rigtig godt skridt og svarer til de menneskeretlige anbefalinger om at begrænse isolation mest muligt og helst udelukke det.”
Et kig mod norden
Selvom aftalen ifølge Peter Vedel Kessing kan bidrage til at minimere brugen af isolation, er Marte Rua kritisk overfor, at man i Danmark stadig har mulighed for at sætte indsatte i isolation i mere end 14 dage:
“Isolation skal minimeres til et absolut minimum, og det burde kunne lade sig gøre i Danmark, når det fungerer i de lande, vi sammenligner os med.”
Marte Rua henviser her til eksempelvis Norge, som afskaffede isolation som fængselsstraf i 2001. I stedet bruger Norge isolation forebyggende, hvis en indsat potentielt kan handle til fare for andre. Peter Vedel Kessing er dog kritisk overfor, om Norges alternativer er bedre. Han pointerer, at den indsatte isoleres på samme vis i en strafcelle som i ‘udelukkelse fra fællesskabet’, som Norge bruger som alternativ. Risici for fysiske og psykiske konsekvenser er dermed de samme.
Formand for de norske fængselsbetjentes fagforening, Fengsels- og Friomsorgsforbund, Asle Aase, medgiver, at Norge ikke har fundet den optimale løsning:
“Vi bruger også isolation i høj grad i Norge og har fået kritik fra FN og Europarådet for vores brug,” forklarer formanden, der dog peger på, at Norge bruger isolation mere forebyggende, end Danmark gør.
Kan det afskaffes?
Mandelareglerne er anbefalinger og ikke lov. Institut for Menneskerettigheder kritiserer derfor ikke den politiske aftale, som blev indgået i 2021, udtrykker Peter Vedel Kessing. Rådet fra psykolog Ida Koch er dog at afskaffe isolation fuldstændig og håndtere problemerne med dialog og psykologhjælp:
“Pisk eller gulerod, vi giver dem pisk, hvilket gør, at de får det endnu dårligere. Man spørger ikke: “hvorfor eksploderede du lige ude i køkkenet?”
Ida Koch erkender dog, at det kan være svært i en tid, hvor fængslerne er pressede og har for lidt mandskab og tid til, at en betjent sætter sig ind på en fanges celle og snakker om, hvad der sker i vedkommendes liv. At mangel på betjente skaber dårligere forhold til de indsatte, er formand for Fængselsforbundet Bo Yde enig i:
”Da jeg startede som fængselsbetjent i 1999, spillede vi skak med de indsatte og fik et forhold til dem. Vi har ikke noget forhold til de indsatte i dag, for vi har ikke personale til at drive fængslerne.”
Det er Asle Aase fra det norske Fengsels- og Friomsorgsforbund enig i:
“Jeg mener ikke, at man skal gøre straffene hårdere, men vi har brug for flere ansatte og mere psykologisk og sundhedsfaglig hjælp til at forbedre forholdene.”
Der er altså enighed blandt både Ida Koch, Bo Yde og Asle Aase om, at en god relation mellem den indsatte og den ansatte er afgørende for at undgå uroligheder i fængslerne. Bo Yde afviser dog, at det er muligt at fjerne strafcelle helt, da der er situationer, som ikke kan løses på andre måder. Derfor er han tilfreds med den politiske aftale om kriminalforsorgen fra 2021, der nu giver skønnet tilbage til fængselsbetjentene. Han er positiv overfor, at strafcelle stadig er et værktøj, som fængselsbetjentene kan bruge efter behov.
Aftalens mål er dog ikke ambitiøst nok for psykolog Ida Koch og sociolog Marte Rua.
“Et mål må være, at man ikke bruger isolation i det hele taget,” siger Marte Rua.
Og Ida Kochs budskab er klart:
“Vi har forskningen med os.”
Baggrundsfoto: Pressebillede fra kriminalforsorgen